En anekdote om om ringen, Her kan du læse om at forære hinanden en vielsesring

Det at give hinanden ringe, for at signalere til omgivelserne at der var indgået en aftale om en pagt mellem en kvinde og en mand, startede lige så stille i 1300 talllet. Ved bryllup og indgåelse af forlovelse er det i nye tider dog alminideligt at udveksle ringe.

I forbindelse med en vielse kan brudeparret vælge at anvende ringene fra forlovelsen, og det er her en god ide at få datoen for vielsen indgraveret i ringene – til venstre eller højre for datoen for forlovelsen. Så husk at sende forlovelsesringene til gravøren.

Der har altid været megen diskussion om vielsesringen skal sættes på venstre hånd eller højre hånd. Vælges vielsesringen på venstre hånd, så er det fordi man er overbevist om, at der findes en linie fra fingeren på venstre hånd op til hjertet.

Foretrækkes højre hånd, så er det fordi højre hånd er den hånd, som troskabsløftet afgives med. I dag er højre hånd også den hånd, som benyttes til vielsesringen i langt de fleste situationer, hvor gom og brud så har haft eventuelle forlovelsesringe på venstre hånds ring-finger.

Vielsesringen er også behæftet med ældgammel overtro. For eksempel at personen, som er den første til at sætte vielses-ringen på den andens finger, får overtaget i ægteskabet. Naturligvis er det ren overtro og skal aldrig tages alvorligt, så brudeparret skal naturligvis beslutte rækkefølgen de synes er bedst til dem.

Når det er ved at være tid til at præsten skal bruge bryllupsringene, i forbindelse med ritualet i kirken, så er det sædvanligvis forloveren, der har ringene på sig. Ved nogle bryllupper tillægges bryllupsringene så stor symbolsk vigtighed, at brudepar vælger både at have en forlover og en udpeget ringbærer, der så skal give bryllupsringene til præsten i kirken, når denne beder om dem.

Vær opmærksom på at det ikke er smart at have bryllupsringene i en lille boks, der er bøvlet at få åbnet. Det er vigtigt, at det er uden besvær for ringværeren eller forloveren at kunne få fat i vielsesringene under ritualet, så præsten ikke er nødt til at stå og vente på eller selv skal bøvle med at få fat på ringene.

Forskellige ringe til vielsesritualet

Nogle brudepar vælger at få en ring med sten, men normalt er bryllupsringe helt glatte guldringe, hvor datoerne, der er indgraveret, er placeret på indersiden af vielsesringen, og det er tilfældet både for bruden og gommen.

Der eksisterer dog adskillige muligheder for at kunne kombinerebryllupsringe og eventuelt sten, faktisk er det kun fantasien og størrelsen af kreditværdigheden der sætter grænsen for, hvordan bryllupsringene skal ende med at tage sig ud.

Nogen siger at de sten man sætter i en vielsesring har mange varierende effekter

• Agat: Held og sundhed
• Ametyst: Oprigtighed og ærlighed
• Blodsten: Visdom, udholdenhed
• Brillant: Troskab
• Diamant: Uskyld
• Opal (farvet): Mod og håb
• Perle: Fred og skønhed
• Rubin: Skønhed, lidenskab
• Safir: Fantasi og klogskab
• Smaragd til bruden: Frugtbarhed
• Smaragd til herrer: Inspiration og dybe følelser
• Topas: Kærlighed og troskab
• Turkis: Glæde